Fugleforskning

Museum Calceo-Zarianum 1622

Det at samle og konservere smukke naturalier af forskellig oprindelse har været populært gennem tiderne. I de store opdagelsesrejsers tid i slutningen af det 16ende århundrede blev et utal af zoologiske, botaniske og mineralogiske ting bragt til Europa, hvor de blev skattede samlerobjekter for de velhavende. Disse samlinger fik mange navne, såsom theatrum naturæ, kuriositet kabinettet, naturalie kabinettet o. s. v. Den flittige samlevirksomhed og konservatorernes eksperimentering er grundlaget for konservatorfagets høje stade i dag.

En konservator vælger ikke sit fag blot fordi han eller hun kan lide kunsthåndværket – der kan tjenes mangefold mere i andre håndværk – men fordi dyr er den altoverskyggende interesse. Disse to ting hænger uløseligt sammen. Uden en brændende interesse også for de levende dyr er ingen blevet en dygtig konservator.

Konservatorens arbejde giver rig lejlighed til at foretage utallige registreringer på de døde dyr, som kan bearbejdes og publiceres og hermed bidrage til en større forståelse af mange biologiske sammenhænge.

For at kunne foretage sådanne undersøgelser er det blot vigtigt, at man har den nøjagtige dødsdato og stedet, hvor dyret er fundet samt den formodede dødsårsag, idet næsten alle undersøgelser har relation til datoen og findestedet og mange til dødsårsagen. Skulle du derfor finde et dødt dyr, som du ikke selv ønsker at få udstoppet, vil Johannes Erritzoe altid med taknemmelighed modtage sådanne. (se hvordan du håndterer dem under udstopning af dyr) Selv de allermest almindelige dyr har interesse og vil blive udnyttet til gavn for mange, blot dato og findested er registreret.

Følgende ting bliver registreret og ført i en database:

• Dyrets videnskabelige navn og registreringsnummer
• kønnet
• alder
• dødsårsag
• dødsdato
• klokkeslet (kun hvis fuglen er set/hørt dø, f. eks. ved vindue kollisioner)
• findestedet (med koordinaterne)
• vægten (Alle vægtangivelser under 500g med en tusindedel grams nøjagtighed taget med en Sartorius 1608 MP)
• en beskrivelse af dyrets fodertilstand: normal, lidt fed, fed, meget fed, lidt mager, mager, meget mager, eventuelt med vægt af “furcula fat”.
• farve på iris, næb, overnæb indvendig, gane, mund og tunge, ben og tæer, kløer, fodsål og eventuelle nøgne hud partier.
• kranieforbening (til aldersbestemmelse)
• lårbenets længde (to mål af både højre og venstre, fx. til asymmetriske undersøgelser)
• overarmens længde (to mål af både højre og venstre, fx. til asymmetriske undersøgelser)
• vingefanget
• vinge arealet, udmålt efter: Hedenström, A. & A. P. Møller. 1992: Morphological adaptations to song flight in Passerine birds: A Comparative study. Proc. Biol. Sci. 247 No. 1320: 183-187.
• vingens max længde (to mål af både højre og venstre, fx. til asymmetriske undersøgelser)
• næb længde, fra næbspids til hvor ramphotheca ophører
• næb højde fra det højeste punkt på næbbet
• næb bredde fra det bredeste punkt på næbbet
• halens længde (to mål af både højre og venstre side, fx. til asymmetriske undersøgelser)
• yderste halefjer (T6) fra venstra side, længde og vægt, (bl. a. til undersøgelse af voksestriberne)
• tarsus længde (to mål af både højre og venstre, fx. til asymmetriske undersøgelser)
• miltens mål og vægt (til undersøgelser af immunforsvaret)
• bursa Fabricii mål og vægt, (immunforsvaret og aldersbestemmelse)
• thymus mål og vægt (immunforsvaret)
• skjoldbrusk kirtlens mål
• galdeblærens mål
• hjernens vægt
• leverens vægt,
• hjertets vægt
• muskelmavens (kråsens) vægt
• cutica gastrica (kråsens indre hårde beklædning) vægt
• fødens vægt og beskrivelse af indholdet (ikke rådnende dele bevares)
• kråsestenenes vægt, gemmes
• nyrenes vægt
• lungernes vægt (højre og venstre) kun hvis ikke blodige
• ydre brystmuskels vægt, både venstre og højre (M. pectoralis)
• indre brystmuskels vægt, både venstre og højre (M. supracoracoideus)
• testiklerne, begges mål og vægt
• testiklernes farve
• æggestokkens mål
• æglederen, lige (= aldrig ynglet) bugtet (= har ynglet), hvis opsvulmet også vægt
• blindtarm, mål af begge og afstand til endetarmen
• tarmens længde og vægt med indhold.
• Diameter af iris og øjeæble
• diameter og bredde + vægt af begge linser og beskrivelse om eventuel grå stær
• eventuelle saltkirtlers vægt
• fedtkirtlens mål og vægt, bliver opbevaret på frys
• beskrivelse af eventuelle sultestriber i vinge- og halefjer
• beskrivelse af eventuelt stadium af fældning, også fjer folliker på skindets inderside registreres
• beskrivelse af alle abnormiteter og sygdomme og eventuel diagnose
• registrering af misfarvede fjer (disse er ofte svære at finde på det færdige skin)

Desuden diverse optegnelser: Størrelsen og vægten på æg i udvikling og antallet af eventuelle tomme ægkapsler. Parasitter fundet på fuglens yderside (gemmes), fjer som tabes under skindlægningen gemmes også til stable isotope analyser.  Til løbende undersøgelser registreres også andre ting, fx hvor megen vægt fjer fra forskellige partier af kroppen kan bære (er afsluttet), orange fedt på skindets inderside, alders forandringer på fugle med kendt alder, genmeldinger af ringmærkede fugle, o. s. v. Endelig tages der DNA prøver og tiloversblevne skeletdele af alle fugle der skindlægges rengøres og bevares.

Alle disse oplysninger føres ikke blot ind i et katalog og på den etikette, fuglen kommer til at bære, men også i en Excel database med næsten 200 kolonner.

Se iøvrigt publikationslisten for de foreløbige resultater af disse registreringer.

Det siger sig selv, at en sådan mængde af data giver uanede muligheder for undersøgelser, når blot materialet er tilstrækkeligt stort. Her kan f. eks. nævnes tre områder, der for tiden arbejdes på:

• Slørugler og asymmetri: Danmark er som bekendt sløruglens nordgrænse. Asymmetri er et tegn på stress under opvæksten. Tiltager procenten af asymmetriske ugler jo nærmere vi kommer nordgrænsen, der jo byder arten de mest extreme forhold både under opvæksten og senere ?
• Trafikdrab contra rudedræbte: Asymmetri i f. eks. vingelængde og højre og venstre hale halvdels længde må give mindre manøvredygtighed. Er dette tilfældet må der være et større antal asymmetriske færselsdræbte fugle end fugle, der er kollideret mod en rude.
• Sangens indflydelse på immunforsvaret: Det er en kendt sag, at det er fysisk meget hårdt at synge. Energi, der bruges til sang, kan ikke også bruges til at forsvare sig mod parasitter, derfor må der være en balance mellem sang og sundhed. . Derfor undersøges nu om arter med et stort sang repertoire også har en stor milt. Dette er især interessant, fordi sangens længde er et af de vigtigste kriterier for hunnens valg af mage. Dette arbejde er nu publiceret. (se publikationslisten: “The evolution of song repertoires and immune defence in birds” )

 

Isfuglen flyver ofte mod vinduesruder

Efter i en 11 års periode at have indsamlet oplysninger om skovhornuglen, er det i en  artikel dokumenteret, at der er et stort overskud af hunner i Jylland om vinteren i modsætning til Sjælland, Sverige, Mellem- og Sydtyskland, hvor der er lige mange hanner og hunner. Kønsfordelingen i vore øvrige nabolande beskrives også. Ingen af de hidtidige hypoteser kan imidlertid forklare det usædvanlige fænomen, at det er den største, nemlig hunnen, der trækker bort og ikke hannen. En ny hypotese herom præsenteres. Læs artiklen på engelsk i sin helhed:Kønsfordeling i Skovhornuglens vinterudbredelse i Danmark og nabo lande.

I tredserne indsamlede Johannes Erritzoe et tusind gråspurve fra forskellige steder i Danmark. Alle fuglene blev skindlagte (en form for udstopning, hvor dyret ligger ned som en død fugl og ikke udstyres med glas øjne, men derimod er forsynet med et væld af oplysninger).
Denne samling er enestående derved, at alle er ensartet behandlet og med en jævn fordeling fra hele året, hvilket giver uanede muligheder for forskning. Hvor spændende og overraskende resultater denne forskning indtil nu har afsløret, kan interesserede erfare ved at læse artiklen “Den almindelige gråspurv er minsandten også spændende…” af Johannes Erritzoe.

I november 2000 indledtes en undersøgelse af trafikdræbte fugle, hvor seks ruter, hver af en km længde og en på 1.5km længde, alle nærmest min bopæl i Taps, blev undersøgt på cykel og gående flere gange hver uge. Undersøgelsen er blevet afsluttet i 2010 og resultatet er under bearbejdelse. I den engelske version af hjemmesiden findes en artikel om trafikdræbte fugle og vejenes kvalitet som biotop for ynglende fugle: Bird Traffic casualties and road quality for breeding birds. Heri gives et resummé over, hvad der er skrevet i verdensliteraturen samt en bibliografi på næsten 300 artikler om emnet

Fuglenes unike fedtkirtler (uropygial gland) sidder på gumpen og producerer et olieholdigt sekret, som fuglene med deres næb spreder ud over deres fjerdragt. Indtil for nylig troede man, at kirtlens eneste funktion var at gøre fjerene vandafvisende, men nu er det godtgjort, at dens kemiske sammensætning varierer meget fra art til art, og sågar også efter årstiden, hvilket sandsynliggør at den har mange andre egenskaber. Hvis kirtlen bortopereres nedbrydes fjerene hurtigere, og Gråspurve med store fedtkirtler havde færre fjerlus. Disse lever af fjerenes keratin og laver huller i fjerene, hvilket nedsætter fuglens flyveevne. En anden undersøgelse viste, at Hærfuglen, der har svinske redeforhold, fik større klækningsprocenter end en kontrolgruppe, hvis man smurte sekretet fra dens fedtkirtler på dens æg. Dette tyder på, at Hærfuglens fedtkirtler har en antiseptisk egenskab. For nærmere at undersøge ikke mindst det sidste eksempel har jeg i de senere år indsamlet et stort antal fedtkirtler, og det er planen at søge fondsmidler til at få disse kemisk undersøgt. En sidegevindst, hvis vi er meget heldige, kunne være at bidrage til  løsningen af hospitalernes store problemer med stafylokokker.

Efter at have læst en artikel om et par spurvefugle, der brugte det ene øje mere end det andet, fik jeg den ide også at undersøge fuglenes linser, til nu med overraskende resultater: Det har således vist sig, at blandt 370 dødfundne, trafikdræbte og rudedræbte vildtlevende fugle havde 10% grå stær! Alle med grå stær viste sig at have et farvestof kaldet pheomelanin i fjerdragten, der er kendt for at nedbryde antioxidanter, der bl. a. modvirker dannelsen af grå stær. Desuden har det vist sig, at mange fuglearter har stor forskel i størrelsen på venstre og højre linse, og et stort antal med grå stær er ungfugle. Forklaring herpå efterlyses.

Foruden flere løbende undersøgelser er Johannes Erritzoe nu sammen med Dr. Clive Mann, London, Dr. Richard Fuller fra Durham Universitetet i England og Frederik Brammer, Sao Paulo, ved at skrive en monografi med titlen “Cuckoos of the World” i den bekendte Pica Press serie Den udkommer nu til juni 2012.. En anden bog, “A Dictionary for Ornithologists” i samarbejde med Kaj Kampp, København, Dr- Clifford Frith, Australien og Prof. Dr.Kevin Winker Alaska er udgivet hos Lynx i Barcelona. En bog om Ornitologisens historie er næsten færdig.

I april 2009 blev The House of Bird Research af Skov- og Naturstyrelsen anerkendt som et videnskabeligt institut.

I februar 2012 var Johannes Erritzøe i TVSyd i forbindelse med en undersøgelse af grå stær hos fuglene. Udsendelsen kan ses her.