Om Johannes Erritzoe

Johs - Helgoland 2014-2

til toppenJohannes Erritzoe blev født 4 april 1934 i Fåborg, som søn af pastor Per B. Erritzøe og Ellen, født Pyndt. Han fik sin grundlæggende uddannelse på Zoologisk Museum i København, og han startede i 1954 en selvstændig virksomhed som konservator på adressen Sct. Pauls Plads 9, København K.
I begyndelsen var kundekredsen hovedsagelig private, men i “de glade tredsere” blev skoler og museer verden over snart hovedaktiviteten. Med syv ansatte var forretningen en årrække Danmarks største i branchen.

til toppenI 1969 afvikledes forretningen og Johannes Erritzoe blev virksomhedsleder i Tysklands dengang største konservatorfirma, Peters Tierpräparation, Hamm. Produktionen her var meget alsidig, fra fuglekonger til elefanter, med storvildtjægere som de hyppigste kunder.

til toppenI 1973 flyttede Johannes Erritzoe tilbage til Danmark, hvor han og hans hustru, Helga siden da har videreført konservatorfaget.
I 1974 var Johannes Erritzoe en af de tre stiftere af Dansk Zoologisk Konservatorforening, og han blev dens næstformand de næste 12 år, i hvilket tidsrum han tillige deltog som skuemester ved de afsluttende elevprøver.

Helga Erritzoes store passion er kaktusser og at male.
Se stort billede

til toppenJohannes Erritzoe var i nogle år medlem af bestyrelsen for den Sønderjydske lokalafdeling af Dansk Ornitologisk Forening og han var boganmelder-redaktør for Dansk Ornitologisk Forenings tidsskrift mellem 2000 og 2012. Desuden har han været medlem af 23 udenlandske ornitologiske foreninger, såsom BOU, AOU og DO-G. Hans største interesser er ornitologi og fuglebøger. Siden 2001 Research Associate hos University of Alaska Museum.

til toppenD 11 maj 2003 modtog Johannes Erritzoe en æresdoktor titel (Honory Doctor of Science degree) ved University of Alaska, Fairbanks, for hans fugleforskning.


(Se større billeder her)

til toppenLæs også artikel om Johannes Erritzoe i Dansk Ornitologisk Forenings tidsskrift.

I april 2009 blev The House of Bird Research af Skov- og Naturstyrelsen anerkendt som et videnskabeligt institut. Se mere på CITES