1. Undersøge antallet og artssammensætningen af trafikdræbte fugle på udvalgte strækninger.

2. Sammenholde dette med, hvad der allerede er skrevet om emnet i verdensliteraturen, og de berørte fugles status, for herigennem at søge at besvare spørgsmålet om der er sket en tilbagegang igennem de senere år af trafikdræbte fugle og hvilke arter der eventuelt registreres færre af? .

3. Ved gentagne punkttællinger af de levende fugle på de udvalgte ruter undersøge, om de trafikdræbte fugle er et sandt spejlbillede af antallet af de samme arter langs de udvalgte vejstrækninger, som anført i mange arbejder, f. eks. (Göranssson et al. 1978:99), og herigennem måske få et fingerpeg om trafikdræbte fugle kan være et nyt instrument i miljøovervågningen?

4. .Undersøgelse af procenten af trafikdræbte unge fugle med hungerstriber (på engelsk kaldet fault bars, som opstår under fjerernes vækst, når fuglen har været udsat for stress).. Herigennem kan der måske kastes lys over spørgsmålet, om habitater langs vejene er af ringere kvalitet, med deraf følgende dårligere yngleresultat, som dokumenteret i flere arbejder om Løvsangeren og Musvitten (Grajetzki 1991,1992, Bairlein & Sonntag 1994, Reijnen & Foppen 1994, 1995). Som kontrolgruppe vil rudedræbte unge fugle blive benyttes.

5. Hvor findes de fleste fugle med hungerstriber, menneskelig bebyggelse, land eller?

6. Lærer fuglene at krydse vejene over bilhøjde, når de bliver ældre?

7. Køns- og alders fordelingen hos trafikdræbte fugle?

8. Betyder forskellige vindretninger noget for antallet af dræbte fugle?

9. Betyder trafiktætheden og bilernes hastighed noget for antallet af trafikdrab? I nogle undersøgelser er antallet størst på små veje gr. overraskelses momentet.

10.Ved et sammenlignende litteraturstudie undersøge om populationer af den samme fugleart fra forskellige områder i verden.har forskellig indlæringsevne med henblik på at undgå trafikdrab. I nogle lande bliver f. eks. mange kragefugle trafikdræbte, i andre få.

11. Hvor sker de fleste kollisioner? Dette søges belyst ved på kort 1: 25.000 nøje at indtegne fundstedet for alle trafikdræbte fugle med fuglens registreringsnummer.

12. Søge at besvare spørgsmålet om fejlkildernes størrelse ved dels at notere, hvor på vejen-sidelinien- rabatten eller grøften- fuglen blev fundet, dels hvor synlig fuglen var og endelig skønnet dødstidspunkt .

13. Bedømme muligheder for at øge sikkerheden for fuglene ved fremtidige vejanlæg og ved vedligeholdelsen af det bestående vejnet.